FAQ om Share2know
Share2know er en interaktiv, webbaseret portal til vidensdeling indenfor HR-området.Hvad er Share2know?
Share2know er udviklet af en gruppe forskere fra Knowledge Lab, en forskningsenhed under Syddansk Universitet. Udviklingen er foregået i tæt samarbejde med en række HR-praktikere fra erhvervslivet. Derved er den praktiske anvendelighed af portalen sikret.Hvem står bag Share2know?
Hvad er formålet med Share2know?
Formålet med Share2know er todelt. For det første er det meningen, at portalen skal være et værktøj til at måle effekten af HR-arbejdet i virksomheden. For det andet skal de data, der indrapporteres til portalen fungere som datagrundlag for forskning, der direkte kan komme medlemsvirksomhederne til gode.
Hvem kan bruge Share2know?
Portalen henvender sig til alle virksomheder og øvrige organisationer, der arbejder med HR. Virksomheder får størst udbytte af portalens services, hvis der arbejdes professionelt med HR i virksomheden.
Hvordan bliver jeg medlem af Share2know?
Hvis du er interesseret i et medlemskab, kan du tilmelde dig her. Alternativt kan Share2know kontaktes på tlf. 65 50 33 72.
Hvad kræver det at få adgang til Share2know?
Share2know-portalen er webbaseret, og det kræver derfor ikke installation af software for at få adgang. Derfor kan man få adgang til sine data fra enhver computer med internetforbindelse.
Hvad kan jeg finde på Share2know?
Som medlem af portalen er der adgang til en oversigt over nyheder indenfor HR, samt referater af relevante videnskabelige artikler. Derudover vil der løbende blive offentliggjort artikler af forskerne bag portalen. Endelig er der også adgang til at generere rapporter og statistik på basis af virksomhedens egne data. Virksomhedens egne tal kan sammenlignes med andre virksomheders helt anonymt.
Hvilke fordele får jeg som medlem af Share2know?
Et medlemskab af Share2know giver adgang til den nyeste forskning inden for HR, best practice beskrivelser og meget mere. Desuden giver portalen nemt og hurtigt adgang til både standardrapporter og tilpassede rapporter om virksomhedens HR-arbejde.
Hvordan finder jeg yderligere information om Share2know?
Under punktet omtale i topmenuen er der mulighed for at downloade artikler der omtaler Share2know. Du er også meget velkommen til at kontakte Share2know direkte med spørgsmål. Ring på 65 50 33 72 eller send spørgsmålet i en e-mail.
Hvilke krav er der, hvis jeg ønsker at skrive et indlæg til Share2know?
Kriteriet for at publicere på portalen Share2know er, at indlægget er fagligt og holdningsmæssigt udfordrende for portalens brugere. Et indlæg på Share2know er typisk mellem 6.000 og 8.000 tegn inklusiv mellemrum. Ønsker du at publicere rapporter, specialer eller lignede sendes et kort resume efterfulgt af hele materialet. Der medsendes endvidere et foto af indlæggets forfattere.
Hvilke temaer omhandler Share2know?
De data, der opsamles på portalen, og som ligger til grund for benchmarks, er opdelt i følgende 12 temaer:
- Virksomhedsdata
- Intern kommunikation
- Fastholdelse af medarbejdere
- Varetagelsen af HR-funktionens områder
- Medarbejderdata
- Tiltrækning af nye medarbejdere
- Belønning af medarbejdere
- Forretningsstrategi
- Personalearbejdet
- Udvikling af medarbejdere
- Afvikling af medarbejdere
- Virksomhedens performance
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Share2know dækker derfor et bredt område inden for HR, men med primært fokus på strategisk HR-arbejde.

